Almindelige forretningsbetingelser med kundeinformationer
Indhold
- Anvendelsesområde
- Indgåelse af aftaler
- Fortrydelselsesret
- Priser og betalingsbetingelser
- Leveringsbetingelser
- Reklamationsret
- Ansvar
- Særlige betingelser for forarbejdning af varer efter kundens specifikke anvisninger
- Gældende ret og værneting
- Alternativ tvistbilæggelse
1) Anvendelsesområde
1.1 De foreliggende forretningsbetingelser for puzzleYOU GmbH (efterfølgende "sælger") finder anvendelse ved alle aftaler, som en forbruger eller forretningsdrivende (efterfølgende "kunde") indgår med sælger omkring de varer, som sælger tilbyder i sin onlineshop. Hermed fraskrives kundens ret til at inddrage egne betingelser, medmindre andet er aftalt.
1.2 Ved forbruger forstås i disse almindelige forretningsbetingelser enhver fysisk person, som hovedsagelig handler uden for sit erhverv. Ved erhvervsdrivende forstås i disse almindelige forretningsbetingelser en fysisk eller juridisk person eller et personselskab med retsevne, der i forbindelse med afslutningen af en retshandel handler inden for sit erhverv.
2) Indgåelse af aftaler
2.1 De produktbeskrivelser, som fremgår af sælgers onlineshop, udgør ingen bindende tilbud fra sælgers side, men tilsigter derimod, at kunden afgiver et bindende tilbud.
2.2 Kunden kan afgive tilbuddet via den onlinebestillingsformular, som findes i sælgers onlineshop. Når kunden - efter at have lagt de udvalgte varer og/eller ydelser i den virtuelle indkøbskurv og gennemført den elektroniske bestillingsproces - klikker på den knap, der afslutter bestillingsprocessen, afgiver vedkommende et juridisk bindende aftaletilbud på de varer og/eller ydelser, der ligger i indkøbskurven.
2.3 Sælger kan acceptere kundens tilbud inden for fem dage
- ved at sende en skriftlig ordrebekræftelse eller en ordrebekræftelse i tekstform (fax eller e-mail) til kunden, idet tidspunktet, hvor ordrebekræftelsen ankommer hos kunden, er afgørende, eller
- ved at levere den bestilte vare til kunden, idet tidspunktet, hvor varen leveres hos kunden, er afgørende, eller
- ved at opfordre kunden til betaling efter vedkommendes ordreafgivelse.
Såfremt flere af ovennævnte alternativer tilbydes, anses aftalen for at være indgået på det tidspunkt, hvor det første af de respektive alternativer gennemføres. Hvis sælger ikke accepterer kundens tilbud inden for den førnævnte frist, anses tilbuddet for afslået, og kunden er derved ikke længere bundet af sin viljeserklæring.
2.4 Fristen for accept af tilbuddet regnes fra den dag, hvor kunden afgiver sit tilbud, og udløber ved udgangen af det femte døgn efter dagen, hvor kunden afgav sit tilbud.
2.5 Ved afgivelse af tilbud via sælgers onlinebestillingsformular gemmes aftalens ordlyd af sælger, som efter kundes bestilling sender den til kunden i tekstform (f.eks. e-mail, fax eller brev) sammen med de foreliggende almindelige forretningsbetingelser. Dog kan kunden efter afsendelsen af sin bestilling ikke længere downloade aftaleteksten fra sælgers hjemmeside.
2.6 Så længe kunden endnu ikke har afgivet en bindende bestilling via sælgers onlinebestillingsformular, kan vedkommende løbende korrigere de indtastede oplysninger ved sædvanlig anvendelse af tastatur og mus. Forud for den bindende bestilling vises alle indtastede oplysninger desuden i et ekstra vindue, hvori kunden skal bekræfte rigtigheden af de indtastede oplysninger og hvor vedkommende igen har mulighed for at korrigere oplysningerne ved sædvanlig anvendelse af tastatur og mus.
2.7 Aftalen kan indgås på dansk eller tysk.
3) Fortrydelselsesret
3.1 Forbrugeren har som udgangspunkt fortrydelsesret.
3.2 Nærmere oplysninger om fortrydelsesretten findes i sælgerens sælgers vejledning om fortrydelsesret.
4) Priser og betalingsbetingelser
4.1Medmindre andet fremgår af sælgers produktbeskrivelse, svarer de angivne priser til de samlede priser inklusive moms. Eventuelle yderligere leverings- og forsendelsesomkostninger oplyses særskilt i pågældende produktbeskrivelse.
4.2 Kunden har forskellige betalingsmuligheder, som fremgår af sælgers onlineshop.
4.3 Ved betaling med en af de af PayPal tilbudte betalingsmåder foretages betalingsafviklingen via betalingsformidleren PayPal (Europe) S.à r.l. et Cie, S.C.A., 22-24 Boulevard Royal, L-2449 Luxembourg (i det følgende: "PayPal"), under anvendelse af PayPals brugsbetingelser, der kan ses på https://www.paypal.com/dk/webapps/mpp/ua/useragreement-full eller – såfremt kunden ikke har en PayPal-konto – PayPal-konto, der kan ses på https://www.paypal.com/dk/webapps/mpp/ua/privacy-full?locale.x=da_DK
Hvis du vælger at benytte betalingsmetoden Klarna faktura eller Klarna afbetaling, sker betalingen gennem AB (publ) [https://www.klarna.com/dk], Sveavägen 46, 111 34 Stockholm, Sverige (i det følgende „Klarna“). Hvis du vælger betalingsmetoden Klarna faktura, så finder vi din adresse via dit personnummer. Du kan finde flere oplysninger og Klarnas vilkår og betingelser her: https://www.puzzleyou.dk/ofte-stillede-sporgsmal#betaling
5) Leveringsbetingelser
5.1 Leveringen af varer sker som forsendelse til den af kunden anførte leveringsadresse, medmindre andet er aftalt. Ved en bestilling via sælgers onlinebestillingsformular gælder den adresse, der er anført i online-bestillingsformularen.
5.2 Hvis transportvirksomheden sender varen tilbage til sælger, fordi det ikke var muligt at aflevere den til kunden, afholder kunden de omkostninger, der er forbundet med den mislykkede forsendelse. Dette gælder ikke, hvis kunden udøver sin fortrydelsesret retmæssigt, hvis den omstændighed, der førte til den manglende mulighed for levering, ikke kan lægges ham til last, eller hvis han midlertidigt var forhindret i at modtage leveringen, medmindre sælger havde underrettet ham om leveringen en passende tid i forvejen.
5.3 Sælger forbeholder sig ret til at træde tilbage fra kontrakten i tilfælde af forkert eller ukorrekt selvlevering. Dette gælder kun i tilfælde af, at sælgeren ikke er ansvarlig for den manglende levering, og sælgeren har indgået en specifik dækningstransaktion med leverandøren med behørig omhu. Sælger skal gøre enhver rimelig indsats for at fremskaffe varerne. I tilfælde af manglende eller kun delvis tilgængelighed af varerne vil kunden straks blive informeret, og vederlaget vil blive refunderet uden forsinkelse.
5.4 Selvafhentning tilbydes ikke.
6) Reklamationsret
6.1 Medmindre andet fremgår af nedenstående forskrifter gælder bestemmelserne om
mangelsansvar ifølge loven. Afvigende herfra gælder følgende for kontrakter, der
vedrører levering af varer:
6.2 Handler kunden som erhvervsdrivende,
- er sælgeren berettiget til selv at afgøre, på hvilken måde afhjælpning af en mangelfuld ydelse skal ske
- er forældelsesfristen for mangler for nye varer et år at regne fra leveringstidspunktet
- tilstås ingen rettigheder og krav i forbindelse med mangler ved brugte varer
- begynder forældelsesfristen ikke forfra, hvis en omlevering har fundet sted inden for rammerne af mangelsansvaret.
6.3 De ovenfor fastsatte ansvarsbegrænsninger og fristnedsættelser gælder ikke
- kundens krav på erstatning samt refundering af omkostninger
- i tilfælde hvor sælgeren svigagtigt har fortiet manglen
- for varer, der i overensstemmelse med deres sædvanlige anvendelsesmåde er blevet anvendt til et byggeri og har forårsaget dettes mangelfuldhed
- for sælgerens eventuelle forpligtelse til at tilvejebringe opdateringer til digitale produkter i forbindelse med kontrakter vedrørende levering af varer med digitale elementer.
Endvidere gælder for erhvervsdrivende, at de lovbestemte forældelsesfrister for et eventuelt eksisterende krav om regres ikke berøres heraf.
6.4 Kunden er forpligtet til at anmelde en mangel ved varen til sælgeren inden for en rimelig frist, dog senest inden for 2 måneder efter opdagelsen. Overskrider kunden denne anmeldelsesfrist, bortfalder kundens retsmidler i forbindelse med manglen.
7) Ansvar
7.1 Sælgeren indestår over for kunden for alle kontraktlige, kontraktlignende og lovmæssige krav, også deliktskrav, med hensyn til erstatning samt refundering af omkostninger, som følger:
7.2 Sælgeren har det ubegrænsede ansvar, der følger af en hvilken som helst retsgrund
- ved forsæt og grov uagtsomhed
- ved forsætlig eller uagtsom skadevoldelse i forhold til liv, legeme eller helbred
- på grund af en garantitilsigelse, medmindre andet er aftalt desangående
- på grund af obligatorisk ansvar f.eks. i henhold til produktansvarsloven.
7.3 Tilsidesætter sælgeren uagtsomt en væsentlig kontraktlig forpligtelse, begrænser ansvaret sig til den kontrakttypiske, forudseelige skade, medmindre der gælder et ubegrænset ansvar jf. ovenstående punkt. Væsentlige kontraktlige forpligtelser er sådanne, som kontrakten pålægger sælgeren efter sit indhold med henblik på at opfylde kontraktens formål, og hvis imødegåelse er en forudsætning for, at kontrakten overhovedet kan opfyldes ordentligt, og hvis overholdelse kunden regelmæssigt må kunne sætte sin lid til. I øvrigt fraskriver sælgeren sig ethvert ansvar.
7.4 Ovenstående forskrifter vedrørende ansvar gælder tillige med hensyn til sælgers ansvar for sine medhjælpere og legale repræsentanter.
8) Særlige betingelser for forarbejdning af varer efter kundens specifikke anvisninger
8.1 Hvis sælgeren i henhold til kontraktbetingelserne er forpligtet til at levere varen og behandle varen efter kundens specifikke anvisninger, stiller kunden alle indholdselementer, der er nødvendige for behandlingen, såsom tekster, billeder eller grafik, til rådighed for operatøren i de filformater, formateringer, billed- og filstørrelser, som operatøren har angivet, og giver operatøren de nødvendige brugsrettigheder. Kunden er alene ansvarlig for at skaffe og erhverve rettighederne til dette indhold. Kunden erklærer og påtager sig ansvaret for, at han har ret til at bruge det indhold, der stilles til rådighed for sælgeren. Han sikrer især, at dette ikke krænker tredjemands rettigheder, især ophavsret, varemærkerettigheder og personlige rettigheder.
8.2 Kunden fritager sælgeren for krav fra tredjeparter, som disse gør gældende mod sælgeren i forbindelse med en krænkelse af deres rettigheder som følge af sælgerens kontraktmæssige brug af kundens indhold. Kunden afholder også de rimelige omkostninger til den nødvendige juridiske forsvar, herunder alle rets- og advokatomkostninger i henhold til den lovbestemte takst. Dette gælder ikke, hvis kunden ikke er ansvarlig for krænkelsen. I tilfælde af krav fra tredjemand er kunden forpligtet til straks at stille alle oplysninger, der er nødvendige for at undersøge de fremsatte krav med henblik på en passende forsvar, til rådighed for sælgeren på en sandfærdig og fuldstændig måde.
8.3 Sælgeren forbeholder sig ret til at afvise behandling af ordrer, hvis det indhold, som kunden har stillet til rådighed til dette formål, strider mod lovmæssige eller myndighedsmæssige forbud eller god sædelighed. Dette gælder især for levering af indhold, der er forfatningsfjendtligt, racistisk, fremmedfjendsk, diskriminerende, krænkende eller skadeligt for unge, og/eller hvis det forherliger vold.
9) Gældende ret og værneting
9.1 Hvis kunden handler som forbruger jævnfør pkt. 1.2, er samtlige retsforhold for parterne underlagt loven i det land, i hvilket kunden har sit sædvanlige opholdssted, og anvendelsen af FN-konventionen om aftaler om internationale købfinder ingen anvendelse. Værneting for alle tvister i forbindelse med nærværende aftale er dermed udelukkende kundens bopæl.
9.2 Hvis kunden handler som erhvervsdrivende jævnfør pkt. 1.2, er samtlige retsforhold for parterne underlagt loven i det land, i hvilket sælger har sit sædvanligeforretningssted, og anvendelsen af FN-konventionen om aftaler om internationale købfinder ingen anvendelse. Værneting for alle tvister i forbindelse med nærværende aftale er dermed udelukkende sælgers forretningssted.
10) Alternativ tvistbilæggelse
Sælger er ikke forpligtet til og heller ikke beredt til at deltage i en tvistløsningsprocedure, der forestås af et tvistløsningsorgan.